Det særlige lovbestemte bidrag på 6 % af spillet til danske hestevæddeløb udgjorde 6.926.284 kr. i 2024. Det tal er det direkte link mellem din V75-kupon og den hest, der løber på Charlottenlund næste fredag. Hver gang du spiller på hestevæddeløb i Danmark, går en andel af dit indskud til at finansiere sporten — præmier, banedrift, avlstilskud. Det er en mekanisme, de færeste spillere kender, men som er afgørende for hele sportens overlevelse.
Spilafgiften er ikke det samme som skat på din gevinst — i Danmark er spillegevinster skattefri for den individuelle spiller. Spilafgiften betales af bookmakeren og er en afgift på bruttospilindtægten. Men den pavirker dig alligevel, fordi den indgår i bookmakernes marginberegning og dermed i de odds, du får tilbudt. Her gennemgår jeg de aktuelle satser, hvad staten tjener på spilafgifter, og hvad det hele betyder for hestevæddelebs-sportens økonomi.
Dansk spilafgift på hestevæddeløb: Aktuelle satser og lovbestemt 6 %-bidrag
Afgiftsstrukturen i dansk hestevæddeløb har to lag, og det er vigtigt at forstå forskellen. Det første lag er den generelle spilafgift, som alle licenserede bookmakere i Danmark betaler på deres bruttospilindtægt (BSI) fra væddemål. Satsen er 28 % af BSI — det vil sige, at når en bookmaker tjener 100 kr. på væddemål (indskud minus udbetalinger), betaler de 28 kr. i afgift til staten.
Det andet lag er det særlige 6 %-bidrag, der er specifikt for hestevæddeløb. Ud over den generelle spilafgift er bookmakere med licens til hestevæddeløb forpligtet til at betale 6 % af den samlede omsætning på danske hestevæddeløb direkte til DTGU — organisationen, der forvalter økonomien i dansk hestesport. Det er dette bidrag, der i 2024 udgjorde 6.926.284 kr.
De to lag fungerer uafhængigt. Spilafgiften på 28 % går til statskassen og bruges til generelle statsudgifter. 6 %-bidraget går ormærrket til hestesporten og finansierer præmier, banedrift og avlsprogrammer. For spilleren betyder det, at en del af dit indskud — via bookmakernes afgiftsbyrde — ender som præmiepenge i de løb, du spiller på. Det er en cirkel, der kun fungerer, så længe omsætningen er tilstrækkelig.
Statens forventede indtægt fra spilafgifter alene i 2026 er 2.738 mio. kr. — 177 mio. kr. mere end i 2025. Det er en stigende indatægt, drevet af vækst i kasino og sportsvædemal, ikke af hestevæddeløb. Hestevæddeeloobs andel af den samlede spilafgiftsindtægt er minimal — men 6 %-bidraget sikrer, at hestesporten får sin del, uanset hvad resten af markedet gør.
Statsindtægter fra spilafgifter — 2,7 mia. kr. i 2026
Spilafgiften er en af statens mest stabile indtøgtskilder. De 2.738 mio. kr. forventet i 2026 placerer spilafgifter på niveau med punktafgifter på spiritus og tobak — det er ikke en marginal inddtægt, men en reel søjle i statsfinanserne. Det forklarer, hvorfor politikerne regulerer spilmarkedet skarpt men aldrig overvejer at forbyde det: indtøgtsgrundlaget er for stort til at give slip på.
Spilpakke 1 forventes at medfore statsudgifter på 13 mio. kr. i 2026, 44 mio. kr. i 2027 og 40 mio. kr. fra 2028. Det er udgifter til regulering, haandhævelse og ansvarligt spil. Sammenholdt med de 2.738 mio. kr. i afgiftsindtægter er det en minimal udgift — staten tjener over 60 gange mere på spilafgifter, end den bruger på regulering. Det er en økonomisk realitet, der giver spilbranchen en vis politisk beskyttelse: ingen regering vil sæge at dræbe den gass, der lægger guldæg.
For hestevæddeløb specifikt er situationen mere saarbar. Når den samlede spilafgiftsindtægt vokser, men hestevæddeloobs andel stagnerer, falder sportens relative betydning for staten. Det gør det sværere at argumentere for særlige henstyn — som 6 %-bidraget — når andre spilformer bidrager langt mere til statskassen. Det er en langsigtet risiko, som hestevæddelebs-branchen maa adressere.
Hvad spilafgiften betyder for hestevæddeløbssportens økonomi
ATG’s CEO Hasse Lord Skarploth har kaldt den svenske spilafgiftsforhojelse en hesteskat, og argumentet gælder i modifcceret form også i Danmark: spilafgifter, der er for høje, reducerer bookmakernes marginer, som reducerer deres bidrag til sporten, som reducerer præmier, som reducerer antallet af aktive heste og løb. Det er en kæde, der starter med en politisk beslutning og ender med en tomlængere startliste på Charlottenlund.
Driftstilskuddet fra Kulturministeriet reduceres med 20 % i 2025 og 2026 og ophører fra 2027. Det særlige 6 %-bidrag og ATG-aftalen (25,2 mio. kr. i 2024) er de to tilbageværende finansieringssojler. Hvis en af dem forsvinder — enten fordi omsætningen falder yderligere, eller fordi ATG træekker sig fra den danske aftale — står dansk hestevæddeløb i en økonomisk krise.
For spilleren er konsekvensen konkret: færre midler til sporten betyder færre løb, mindre felter og lavere præmier. Lavere præmier betyder, at færre ejere og trænere investerer i heste, som betyder endnu færre løb. Det er en negativ spiral, og spilafgiftens niveau er en af de haandtag, politikerne kan trække i for at bremse eller accelerere den spiral.
Et internationalt perspektiv giver kontekst. I Sverige steg spilafgiften fra 18 % til 22 % i 2024, og konsekvensen var umiddelbar: ATG’s overskud faldt, bidragene til Svensk Travsport blev reduceret, og præmierne på mindre svenske baner blev skaaret. Danmark har endnu ikke oplevet en tilsvarende afgiftsstigning, men Spilpakke 1 aabner døren for fremtidige justeringer. Når politikerne ser, at afgiftsforhojelser i Sverige genererede ekstra statsindtægter på kort sigt, er fristelsen til at gentage opskriften i Danmark reel.
Min vurdering: det danske 6 %-bidrag er fair og nødvendigt. Uden det ville hestesporten være endnu mere afhængig af ATG-midler og statslige tilskud, der er under afvikling. Men bidraget er kun tilstrækkeligt, så længe omsætningen holder sig på det nuværende niveau. Et yderligere fald i omsætning — eller en politisk beslutning om at ændre 6 %-satsen — ville være katastrofalt for dansk hestevæddeløb. Det er den økonomiske realitet, vi lever i — og den bor være en del af enhver seriøs samtale om hestevæddeløbs fremtid i Danmark.
