Jeg stod på Solvalla travbane i Stockholm for et par år siden og betragtede en V75-aften med over 200.000 aktive spillere. På Charlottenlund den følgende uge var der måske 3.000. Forskellen i skala mellem dansk og svensk hestespil er så enorm, at det næsten føles som to forskellige sportsgrene. Og alligevel deler vi pulje — danske spillere på Bet25 deltager i ATG’s svenske V75-pulje på svenske løb. Det skandinaviske hestespil er tæt sammenvævet, men vilkårene varierer dramatisk fra land til land.
Her sammenligner jeg de tre skandinaviske markeder — Danmark, Sverige og Norge — på regulering, markedsstorrelse, afgifter og trends. For den danske spiller er sammenligningen relevant, fordi vores naboers beslutninger pavirker vores spiloplevelse direkte.
Svensk hestespil: ATG’s udfordringer og effekten af forhøjet spilafgift
Da den svenske spilafgift steg fra 18 % til 22 % pr. 1. juli 2024, sendte det chokbolger igennem hele den nordiske hestespilsindustri. ATG’s CEO Hasse Lord Skarploth kaldte den forhojede afgift en hesteskat og papegede, at ATG står for cirka 40 % af statens nye skatteindtægter fra spilindustrien. Det var ikke en overdrivelse — stigningen rammer ATG hårdere end nogen anden svensk spiloperator, fordi hestevæddeløb er deres kerneforretning.
ATG’s hesteracingindtægt i Sverige er faldet fem år i træk: fra 4.200 mio. SEK i 2020 til 3.894 mio. SEK i 2024. Totalisator-omsætningen faldt fra 16.500 mio. SEK til 15.834 mio. SEK i samme periode. I første halvaar 2025 faldt omsætningen yderligere med 5 % til 2,92 mia. SEK. Det er en trend, der ikke viser tegn på at vende.
Sverige har et liberaliseret spilmarked siden 2019, hvor private operatorer fik licens til at tilbyde online væddemål og kasino. ATG beholdt sit monopol på totalisatorspil, men mistede eneret på fast-odds-væddemål på heste. Resultatet er, at svenske spillere nu har adgang til ti-tyve bookmakere med heste-odds, men puljespillet forbliver hos ATG. Den splitning har skabt konkurrence på fast-odds men undergravet puljernes størrelse, fordi spillerene spreder deres budgetter over flere platforme.
For danske spillere er de svenske tal vigtige af to grunde. For det første ejer ATG Bet25, og svenske tab pavirker de ressourcer, der investeres i Danmark. For det andet deltager danske spillere i ATG’s svenske V75-puljer — når svenske spillere trækker sig, skrumper puljerne, og det betyder lavere udbetalinger for alle, inklusive danskere.
Norge: Norsk Rikstoto og monopolmodellen
Norge har valgt en radikalt anderledes vej end både Danmark og Sverige. Norsk Rikstoto har monopol på alt hestevæddeløb i Norge — både totalisatorspil og fast-odds. Der er ingen private bookmakere med licens til at tilbyde odds på hestevæddeløb. Det er den mest restriktive model i Skandinavien.
Fordelen ved den norske model er stabilitet. Rikstoto kanaliserer alle spilindtægter direkte til norsk hestesport, og præmierne i norske trav- og galopløb er historisk højere end danske, relativt til markedets størrelse. Den norske avlssektor er stærk, og antallet af aktive heste i norsk trav er stabilt.
Ulempen er mangel på konkurrence og innovation. Norske spillere har færre valgmuligheder, lavere odds på fast-odds-markeder (fordi Rikstoto ikke har konkurrencepres), og en digital platform, der halter bagefter de svenske og danske løsninger. Mange norske hestespillere bruger uregulerede internationale bookmakere for at fa bedre odds — en praksis, der undergraver monopolets formål.
Den norske model er også saarbar over for politisk forandring. Hvis Norge liberaliserer — som Danmark gjorde i 2018 og Sverige i 2019 — vil Rikstoto sta over for den samme konkurrence, der har presset ATG og bidraget til DanTotos fald. Det er et scenario, norske hestesportsmiljøer frygter, og det er en grund til, at den norske regulering forbliver konservativ.
Danmark: Liberaliseret, men faldende omsætning
Danmark liberaliserede hestespillet i 2018 og åbned for private operatorer. Resultatet er det marked, vi har i dag: Bet25 som eneste toto-udbyder, Unibet og bet365 med fast-odds, og en samlet omsætning på 115,4 mio. kr. i 2024. I Frankrig oplevede hestespil et fald på 5 % i første halvaar 2025, og det svenske fald var 10 % i første kvartal — så den danske stagnation er ikke unik, men den er reel.
Den danske model ligger midt imellem den svenske og den norske. Vi har konkurrence på fast-odds, men monopol på toto. Vi har regulering og SpilID, men også markedsfrihed. Det giver spilleren flere valgmuligheder end i Norge, men færre end i Sverige.
Den største danske udfordring er skala. Med en befolkning på 5,9 mio. og et begrænset antal aktive hestespillere er puljerne sma, oddsene er tynde, og markedet er for lille til at tiltrække den type investering, der driver vækst i større markeder. Den skandinaviske pulje-integration via ATG kompenserer delvist, men den løser ikke det underliggende problem: Danmark er simpelthen for lille til at være et selvbærene hestespilsmarked.
Et konkret eksempel: en V75-pulje på et dansk hverdagsløb samler typisk 100.000-300.000 kr. Den samme V75-pulje på et svensk løb samler 5-15 mio. SEK. Forskellen i puljestørrelse betyader, at danske puljespillere får lavere udbetalinger, mindre varierende odds og færre muligheder for at finde value end deres svenske kollegær. Det er et strukturelt problem, som ingen markedsreform kan løse — kun nordisk integration kan øege puljerne tilstrækkeligt til at give danske spillere en konkurrencedygtig oplevelse.
Hvad kan Danmark lære af naboerne? Fra Sverige: at spilafgiftsstigninger har direkte konsekvenser for hestesporten. Fra Norge: at monopol sikrer stabilitet men hæmmer innovation. Og fra begge: at regulering er en balance mellem beskyttelse og frihed, hvor der ikke findes en perfekt løsning — kun afvejninger med konsekvenser. Den danske model er ikke perfekt, men den er fleksibel — og det er måske den største fordel i et marked, der ændrer sig så hurtigt som hestevæddeløb i Skandinavien.
