Den 24. oktober 2025 vedtog Folketinget Spilpakke 1 — den mest omfattende reform af den danske spillelovgivning siden liberaliseringen i 2012. Jeg fulgte afstemningen fra en cafe i København med en følelse af, at noget fundamentalt var ved at ændre sig for dansk hestespil. Ikke fordi loven nævner hestevæddeløb i hver paragraf, men fordi dens rækkevidde — fra reklameregler til afgifter til leverandørtilladelser — rammer hele den infrastruktur, som hestevæddeløb i Danmark hviler på.
I juli 2025 trådte nye retningslinjer allerede i kraft, der kræver at spilreklame giver et korrekt billede af vinderchancer. Det var et forvarsel. Men selve lovpakken, vedtaget i oktober, gik markant længere. Statens forventede udgifter til reformen er 13 mio. kr. i 2026, 44 mio. kr. i 2027 og 40 mio. kr. fra 2028 — tal der afspejler en ambitiøs reguleringsplan med langsigtede konsekvenser.
Denne artikel skiller Spilpakke 1 ad, lag for lag, og viser hvad den konkret ændrer for dig som hestespiller og for branchen som helhed. Jeg har læst hele aftaleteksten, fulgt debatten i Folketinget og talt med folk i branchen om deres bekymringer. Det, der følger, er ikke en juridisk gennemgang — det er en analytisk vurdering fra en, der har spillet på heste i ni år og bekymrer sig om sportens fremtid.
Fra liberaliseringen i 2012 til Spilpakke 1 i 2025
Jeg husker 2012 som det år, hvor dansk spil gik fra sort-hvid til farve. Før liberaliseringen var Danske Spil monopolist. Du spillede hos dem, eller du spillede ikke. Liberaliseringen åbnede markedet for internationale operatører, og pludselig var der konkurrence — bedre odds, flere produkter, bonusser. For hestevæddeløb var effekten mere gradvis: det reelle marked for hestespil åbnede først yderligere i 2018, da hestevæddeløb specifikt blev inkluderet i den liberaliserede ramme.
I de mellemliggende år voksede det danske spilmarked markant. Det samlede BSI — bruttospilindtægt — på det danske spilmarked nåede 11,0 mia. kr. i 2024, en stigning på 5,4 % fra 10,4 mia. kr. i 2023. Væddemålsmarkedet alene var 2,2 mia. kr. i BSI i 2023, og det voksede yderligere med 27 mio. kr. i 2024. Men væksten bragte også problemer: øget spilreklame, bekymring for ludomani blandt unge og et regulatorisk apparat, der ikke holdt trit med markedets udvikling.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen formulerede det skarpt, da hun præsenterede Spilpakke 1: sport skal samle os, ikke lokke os til spil — og man skal kunne glæde sig over spillet på banen, når man sætter sig i sofaen. Det er en politisk erklæring, der signalerer, at den danske stat ikke længere ser spilmarkedet som et rent skattemæssigt aktiv. Det er et socialt ansvar, og Spilpakke 1 er det lovgivningsmæssige udtryk for den holdningsændring.
For hestevæddeløb specifikt er konteksten vigtig. Hestevæddeløb er en niche i det samlede spilmarked — langt mindre end fodbold og casino. Men sporten er afhængig af spilindtægter: det lovbestemte bidrag på 6 % af spillet til danske hestevæddeløb udgjorde 6.926.284 kr. i 2024, og driftstilskuddet fra Kulturministeriet reduceres med 20 % i 2025 og yderligere 20 % i 2026. Det gør hestesporten sårbar over for regulatoriske ændringer, og det er præcis derfor, Spilpakke 1 fortjener omhyggelig analyse fra et heste-perspektiv.
Vejen fra 2012 til 2025 har vist, at liberalisering uden løbende regulering skaber ubalancer. Spilpakke 1 er et forsøg på at genoprette balancen — men spørgsmålet er, om den rammer rigtigt for alle dele af markedet, eller om hestevæddeløb betaler en uforholdsmæssig pris for problemer skabt af andre spilforme.
De 13 år mellem liberaliseringen og Spilpakke 1 rummede en eksplosion i online væddemål. I 2012 foregik ca. 11 % af online væddemål og casinospil i Danmark via mobil; i 2019 var andelen steget til 61 %, og i starten af 2024 til ca. 65 %. Den digitale transformation ændrede ikke bare, hvordan danskere spillede — den ændrede, hvem der spillede, hvor ofte og for hvor meget. Og det var den acceleration, der til sidst tvang politikerne til at handle.
Nye reklameregler: Hvad må bookmakere sige om hestespil
En torsdagmorgen i november 2025 tændte jeg for et morgenprogram på TV2 og lagde mærke til noget, der manglede. Ingen spilreklame før kl. 21. Det var den nye virkelighed — og den virkelighed rammer bredere, end de fleste spillere er klar over.
Spilpakke 1 indfører markante begrænsninger for spilreklame i Danmark. Fra 2025-2026 gælder nye retningslinjer, der kræver at reklamer giver et korrekt billede af vinderchancer — ingen flere billeder af jublende vindere uden kontekst. Reklamer i forbindelse med sport skal begrænses i omfang og timing, og der indføres strammere regler for markedsføring rettet mod unge.
Lars Bo Jeppesen, direktør for Viaplay Group Denmark, har kritiseret tilgangen direkte: når politikerne begrænser fuldt lovlige virksomheders ret til at annoncere, er det naivt at tro, at regningen ikke skal dækkes af andre. Og det er præcis det, der sker — medier der tidligere havde spilreklame som en væsentlig indtægtskilde, mister den indtægt, og det påvirker deres evne til at dække sport, inklusive hestevæddeløb.
For hestevæddeløb er ironien, at sporten allerede er undereksponeret i danske medier sammenlignet med fodbold og håndbold. De nye reklameregler gør det sværere — ikke lettere — for Bet25 og andre at nå potentielle nye hestespillere. Når reklamebudgetterne skæres, er det nichesportsgrene som hestevæddeløb, der mærker det først. Fodbold har sin egen mediemaskine; hestesporten har det ikke.
Samtidig er der en moralsk dimension, som jeg ikke kan ignorere. Spilreklame har reelle konsekvenser for sårbare grupper. Den seneste undersøgelse viser, at 25.000 børn og unge i Danmark har en grad af pengespilsproblemer — svarende til en elev per klasse. 2.600 har alvorlige problemer. Det er tal, der gør det svært at argumentere mod begrænsninger, uanset hvad det koster medierne. Balancen mellem kommerciel frihed og socialt ansvar er ikke enkel, og Spilpakke 1 lander et sted, der gør ondt på branchen men forsøger at beskytte de mest udsatte.
For mig personligt er det en afvejning, jeg respekterer, men som jeg frygter vil ramme hestesporten hårdere end fodbold. Fodbold har millioner af fans, egne TV-aftaler og organisk mediedækning. Hestevæddeløb er afhængig af aktiv markedsføring for at tiltrække nye spillere. Når den kanal indsnævres, falder tilstrømningen — og det er en sport, der allerede har demografiske udfordringer med en aldrende spillerbase.
Spilafgifter og statsindtægter — tallene bag reformen
Penge fortæller sandheden om politiske prioriteter. Og tallene i Spilpakke 1 fortæller en utvetydig historie: staten forventer at tjene mere på spil, også efter reformen.
Statens forventede indtægt fra spilafgifter alene i 2026 er 2.738 mio. kr. — 177 mio. kr. mere end i 2025. Det tal er bemærkelsesværdigt, fordi det stiger i et år, hvor reklamebegrænsninger forventes at dæmpe markedsvæksten. Forklaringen er todelt: afgiftssatserne justeres, og den samlede spilomsætning forventes at vokse trods reklamereguleringen — primært drevet af online casino og mobilspil.
For hestevæddeløb er afgiftsstrukturen afgørende. Det lovbestemte bidrag på 6 % af spillet til danske hestevæddeløb er sportens livsnerve. Med en samlet omsætning på 115,4 mio. kr. i 2024 giver de 6 % knap 7 mio. kr. direkte til sporten — penge der finansierer præmiepuljer, banedrift og avl. Enhver ændring i afgiftsstrukturen, opad eller nedad, har direkte konsekvenser for sportens økonomi.
Den svenske parallel er instruktiv. Da den svenske spilafgift steg fra 18 % til 22 % pr. 1. juli 2024, faldt ATG’s overskud og dermed bidraget til Svensk Travsport og Svensk Galopp. ATG’s CEO Hasse Lord Skarplöth har kaldt den forhøjede afgift en “hestetax” — og argumenteret for, at ATG står for ca. 40 % af statens nye skatteindtægt fra spilindustrien. Danmark har valgt en anden vej end Sverige, men risikoen er den samme: en højere afgift kan finansiere statskassen på bekostning af den sport, der genererer omsætningen.
Spilpakke 1 ændrer ikke den danske spilafgiftssats grundlæggende, men den skaber en ramme, hvor fremtidige justeringer er mulige. Og det er her, hestesportens organisationer — DTGU og Dansk Hestevæddeløb — har en afgørende lobbying-opgave: at sikre, at enhver fremtidig afgiftsstigning modsvares af øget tilskud til sporten.
DTGU modtager et fast tilskud målrettet breddehestevæddeløb fra Kulturministeriet på 28,2 mio. kr. årligt. Derudover modtog DTGU 25,2 mio. kr. fra Danske Hestevæddeløb i 2024. Disse midler — sammen med de 6 % fra spilindtægterne — udgør den finansielle grundpille, som hele den danske hestesport hviler på. Når driftstilskuddet nu reduceres trinvist frem mod 2026, skal de resterende indtægtskilder kompensere, og det lægger et enormt pres på spilindtægternes stabilitet. Enhver regulatorisk ændring, der reducerer spilomsætningen, rammer derfor dobbelt: direkte gennem lavere 6 %-bidrag og indirekte gennem en svagere forhandlingsposition for tilskud.
Leverandørtilladelser: Ny ordning fra 2025
Den 1. januar 2025 trådte en ny leverandørtilladelsesordning i kraft, og den er mere vidtrækkende end de fleste spillere aner. Det er en ændring der sker bag kulisserne, men den påvirker hele kæden fra softwareudbyder til spilletransaktioner — og i sidste ende den oplevelse, du har som spiller.
Spillemyndigheden gav 55 tilladelser til spilleverandører fra september til december 2024, i optakten til den nye ordnings ikrafttrædelse. Leverandørtilladelsen kræver, at alle softwareudbydere, der leverer spilprodukter til danske licenstagere, selv har en tilladelse fra Spillemyndigheden. Det betyder, at den platform du spiller på — odds-motoren, live-streaming-systemet, betalingsgateway’en — er underlagt direkte tilsyn.
Ansøgningsgebyret for en væddemålstilladelse er 343.300 kr. i 2026; for en kombineret væddemål- og onlinekasinotilladelse 480.600 kr. Det er beløb, der effektivt lukker småoperatører ude af markedet og konsoliderer branchen omkring større aktører med ressourcer til at overholde kravene. For hestevæddeløb, hvor markedet allerede er koncentreret omkring Bet25 for puljespil og en håndful bookmakere for fast-odds, forstærker leverandørtilladelsen den eksisterende koncentration.
Den positive side er kvalitetskontrol. Når leverandører skal godkendes, reducerer det risikoen for tekniske fejl, uregulerede softwareudbydere og sikkerhedshuller. For dig som spiller betyder det i princippet en mere stabil og sikker spiloplevelse. Men konsolideringen har også en pris: færre leverandører giver færre valgmuligheder, og færre valgmuligheder kan betyde mindre innovation. Det er en afvejning, som Spilpakke 1 har truffet på dine vegne.
I praksis vil du som spiller ikke mærke leverandørtilladelsen direkte. Din app ser ens ud, din odds-feed fungerer som før, og din betalingsproces er uforandret. Men bag scenen sikrer ordningen, at den teknologi du bruger, er godkendt af Spillemyndigheden. Det er ikke sexet, men det er vigtigt — særligt i en tid, hvor cybersikkerhed og datafortrolighed er reelle trusler mod online platforme. Og det er et område, hvor Danmark faktisk er foran mange andre europæiske markeder.
Hvad Spilpakke 1 konkret ændrer for hestespillere
Lad os skære ind til benet. Hvad mærker du som hestespiller i din dagligdag, efter Spilpakke 1 er trådt i kraft? Svaret er: mere end du tror, men mindre end frygtet.
For det første: dine eksisterende konti hos danske licenserede bookmakere fungerer som før. Spilpakke 1 ændrer ikke fundamentalt på, hvordan du placerer et væddemål, hvilke odds du får, eller hvordan din gevinst udbetales. Reformen rammer infrastrukturen bag spillet, ikke selve spilhandlingen.
For det andet: du vil se færre spilreklamer. Det er den mest synlige konsekvens. Hvor du før blev mødt af spilreklamer i TV-pauser, på sociale medier og i sportsprogrammer, vil eksponeringen falde markant. For nogle spillere er det en lettelse — for hestesporten som helhed er det en udfordring, fordi det reducerer synligheden af et produkt, der allerede kæmper om opmærksomhed.
For det tredje: ROFUS — det danske selvudelukkelsesprogram — styrkes. Pr. maj 2025 har over 60.000 spillere registreret sig i ROFUS. Spilpakke 1 udvider programmets rækkevidde og gør det lettere at selvudelukke. Det er en positiv udvikling for ansvarligt spil, og det er vigtigt for hestespillets legitimitet, at branchen støtter — ikke modarbejder — denne udvikling. 18-24-årige danske mænd bruger i gennemsnit 800 kr. om måneden på spil, og ROFUS er et af de værktøjer, der kan forebygge, at det beløb vokser ud over kontrol. Hestespil er generelt ikke den mest problematiske spilform — det er online casino og automater, der fylder mest i ludomani-statistikkerne — men enhver spilform bærer et ansvar.
For det fjerde: bonusser og tilbud vil ændre sig. De nye reklameregler begrænser, hvordan bookmakere kan markedsføre bonusser, og det vil formentlig resultere i mindre aggressive velkomsttilbud. Til gengæld kan det drive bookmakerne mod at konkurrere på produktkvalitet — odds, udbud, brugeroplevelse — i stedet for bonusbeløb. Det er en udvikling, der gavner den seriøse spiller.
For det femte — og det er det punkt, der bekymrer mig mest: sportens økonomi. Driftstilskuddet fra Kulturministeriet reduceres med 20 % i 2025 og yderligere 20 % i 2026. Kombineret med usikkerhed om fremtidige spilafgifter er hestesportens finansiering under pres. Det påvirker ikke dit væddemål i morgen, men det påvirker præmiepuljer, banedrift og dermed kvaliteten af de løb, du spiller på. En sport med faldende præmier tiltrækker færre heste, færre kusker og færre tilskuere — og det er en spiral, der er svær at bryde.
Den kommercielle strategi fra Dansk Hestevæddeløb har fokuseret på at få flere gæster på banerne — og det er lykkedes. Claus Juncker, driftsdirektør i Dansk Hestevæddeløb, har beskrevet strategien som en faseinddelt tilgang, hvor de lægger lag på lag. Den første fase har handlet om besøgstal, og resultaterne er synlige: 93,92 % af besøgende på danske væddeløbsbaner i 2024 siger, at de vil komme igen. Det er et stærkt tal, men det løser ikke det langsigtede finansieringsproblem, hvis de politiske rammer strammes hurtigere end de kommercielle resultater kan kompensere.
Spilpakke 2 — hvad branchen forventer
Spilpakke 1 er bevidst navngivet med et tal. Det signalerer, at der kommer mere. Og i branchen er forventningen klar: Spilpakke 2 vil adressere de emner, der var for kontroversielle til den første runde.
De mest sandsynlige elementer i en Spilpakke 2 inkluderer yderligere reklamebegrænsninger — muligvis et totalt forbud mod spilreklame i bestemte tidsrum eller medier. Derudover diskuteres en forøgelse af spilafgiften, strengere indsatsgrænser og udvidede krav til operatørernes ansvarlige spil-programmer. For hestevæddeløb kan en eventuelt højere afgift have direkte konsekvenser for de puljer, der finansierer sporten.
Tidsplanen er uklar. Skatteministeriet har ikke annonceret en dato for Spilpakke 2, men politisk er der momentum for yderligere regulering. Valgperiodens dynamik spiller også en rolle — spilregulering er et emne, der giver politisk kapital uden stor risiko, og det gør det sandsynligt, at der kommer bevægelse inden for de næste to-tre år.
For hestesporten er det afgørende at være en del af samtalen, ikke et offer for den. Dansk Hestevæddeløb og DTGU skal fremvise sportens samfundsbidrag — kulturel arv, arbejdspladser, avlsarbejde, oplevelsesøkonomi — og argumentere for, at regulering skal beskytte, ikke kvæle, en sport der har eksisteret i Danmark siden 1800-tallet. Uden den stemme risikerer hestevæddeløb at blive reguleret som en underkategori af onlinecasino, og det er det ikke.
Min egen vurdering — og det er en personlig vurdering — er, at Spilpakke 2 vil komme inden udgangen af 2027. Den politiske vilje er der, den offentlige opbakning er der, og de emner, der blev udskudt fra Spilpakke 1, kræver handling. For hestespillere er det vigtigste at holde sig informeret, deltage i høringssvar når det er muligt og støtte de organisationer, der taler hestesportens sag i den politiske proces. Regulering er ikke en fjende — men regulering uden branchens input kan blive det.
